Motiver med slotte (tryk på et link):
Fredensborg, Amalienborg, Christiansborg, Frederiksborg, Rosenborg, Kronborg, Eremitagen, Hirschholm og Borreby Gods

(Tryk for at se et større billede)

Frederiksborg Slot set øst for barokhaven

Frederiksborg: pral og PR

Frederiksborg Slot i Hillerød er med sine flotte røde fløje og barokanlægget i haven en rejse værd. Det er en af Nordeuropas største turistatraktioner. Kong Christian 4. stod som bygherre bag udseendet på det slot, vi ser i dag. Dét og mange andre bygningsværker har sikret ham et eftermæle som en glad byggekonge trods mange uheldige krige. Frederiksborg viser hvordan et rigtigt slot skal se ud. Det blev grundlagt af Kong Frederik 2. omkring 1560. Kongens bygninger var hans visitkort og skulle vise hans store magt og indflydelse. Et af midlerne var blandt andet jagt.

Parforce-jagt var en meget populær jagtform blandt datidens fyrster. Selve ordet ‘parforce’ kommer fra fransk og betyder ‘med magt’).
Parforce-jagt er en jagtform, hvor byttedyret udmattes, inden det dræbes. Det sker ved at lade hunde jagte dyret, mens rytterne følger efter. Når dyret segner af udmattelse, stiger den udvalgte jæger, som regel kongen, af hesten og dræber byttet. Symbolet på Parforce-jagten ligger i stjerneformen, hvor dyret blev tvunget ind mod stjernens centrum, hvor det blev nedlagt.

Parforcejagtlandskabet i skoven syd for Hillerød er på Unescos liste over verdensarv, ligesom Eremitageslottet mod Øresund. Kulturlandskabet viser hvad, der var de rigtige omgivelser, når den enevældige konge var på jagt. For eksempel lange alléer der udspringer fra en stjerne, som det var idealet i inspirationen fra det franske hof i Versailles.
Frederiksborg Slot huser i dag Danmarks Nationalhistoriske museum og fortæller om landet gennem skiftende udstillinger.

På plakaternes motiver viser slottet både mod gården med Neptun-springvandet og facaden mod slotsøen. Det forfinede ved Frederiksborg er forsøgt fremhævet med farverne.

Herunder vises to plakater med ‘jagt-tema’. Motiverne er Frederiksborg Slot og Eremitageslottet med de stjerneformede sti-systemer, som Parforce-jagten fandt sted på.

Eremitagen Parforce jagtplakatserie
Plakatserie med jagten i centrum: Frederiksborg og Eremitageslottet, der begge er Unesco verdensarv. Plakatens format er 50×70 cm eller A3 (29,7×42 cm), bxh

Se også motiver med Eremitageslottet

.

KONTAKT LeoAD

Motiver med slotte: 
Fredensborg, Amalienborg,
Rosenborg, Christiansborg, Frederiksborg, Kronborg, Eremitagen, Hirschholm og Borreby Gods

Andre motiver: 
Danmark, Køkkenet, Storebæltsbroen, København, Hovedbanegården og tog, Biler, biler, biler 😊 Jonas Vingegaard, Jumbo Visma og verdens største cykelløb 😊

Se formater og priser og se veninde-plakater, plakatserier og kombinationsmuligheder

Med pensel:
Malerier i akryl på lærred